åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 9. juni 2025

Apple giver superkræfter til sine værktøjer og teknologier til udviklere for at fremme kreativitet, innovation og design

Adgang til Apple Intelligence-modellen på enheden, integration af store sprogmodeller (LLM) i Xcode og et elegant nyt softwaredesign på tværs af Apples platforme giver udviklerne alt det, de har brug for til hurtigt at kunne bygge flotte moderne apps med ro i sindet
En Xcode 26-skærm vises på 14" MacBook Pro.
Apple har annonceret nye teknologier og forbedringer af sine værktøjer til udviklere, så de kan skabe flottere og mere intelligente og engagerede app-oplevelser på tværs af Apples platforme.
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple har i dag annonceret nye teknologier og forbedringer af sine værktøjer til udviklere, så de kan skabe flottere og mere intelligente og engagerede app-oplevelser på tværs af Apples platforme. Et flot nyt softwaredesign sætter mere fokus på indholdet og sikrer mere udtryksfulde og behagelige oplevelser i iOS 26, iPadOS 26, macOS Tahoe 26, watchOS 26 og tvOS 26,1 samtidig med at det hele stadig fremstår velkendt. Foundation Models-frameworket slutter sig til en række andre værktøjer, som udviklere kan bruge til at få adgang til intelligens på enheden, og Xcode 26 kan nu bruge store sprogmodeller som f.eks. ChatGPT, så de får adgang til Coding Tools og andre intelligente funktioner.
Disse nye ressourcer slutter sig til et omfattende udvalg af teknologier i konstant udvikling, som Apple tilbyder til udviklere, herunder over 250.000 API’er, som giver udviklere mulighed for at integrere deres apps med Apples hardware- og softwarefunktioner. Disse API’er spænder over en lang række funktioner som f.eks. maskinlæring, augmented reality, sundhed og træning, rumlig databehandling og højtydende grafik. Med hver platformlancering udvider og raffinerer Apple sine teknologier og værktøjer for at hjælpe udviklere med at gøre deres idéer til virkelighed og levere omfattende, responsive og optimerede oplevelser på tværs af Apples platforme.
“Udviklere spiller en afgørende rolle for udformningen af de oplevelser, kunderne elsker på Apples platforme,” fortæller Susan Prescott, Apples Vice President for Worldwide Developer Relations. “Med adgang til den model på enheden, der er drivkraften bag Apple Intelligence, og nye intelligente funktioner i Xcode 26 gør vi det muligt for udviklerne at bygge mere omfattende og intuitive apps til brugere overalt.”

Nyt design med Liquid Glass

Det elegante nye design giver udviklere mulighed for at gøre deres apps mere udtryksfulde og behagelige, samtidig med at de stadig fremstår velkendte. Det er skabt ved hjælp af et nyt softwarebaseret materiale kaldet Liquid Glass, som kombinerer de optiske kvaliteter fra glas med et flydende udtryk. Det fantastiske nye materiale optræder i både de mindste elementer, som brugerne interagerer med hver dag – f.eks. knapper, sliders, tekst og mediebetjeningsfunktioner – og i større elementer som fanelinjer og indholdsoversigter til at navigere i apps.
Det elegante nye design, som bygger på Liquid Glass, giver udviklere mulighed for at gøre deres apps mere udtryksfulde og behagelige, samtidig med at de stadig fremstår velkendte.
Indbyggede frameworks som SwiftUI giver udviklerne alt det, de skal bruge til at tilpasse det nye design i deres apps. Takket være det universelle design kan udviklerne øge fokus på brugernes indhold og skabe en ensartet oplevelse, når de udvikler på tværs af Apples platforme.
Med den helt nye Icon Composer-app får udviklere og designere mulighed for at skabe visuelt fængende appsymboler, som styrker appens identitet. Dette effektive værktøj hjælper med at sikre en ensartet visuel identitet for appsymboler ved at bruge lag til flere renderingstilstande, og det har avancerede funktioner som f.eks. sløring, justerbar gennemsigtighed, test af lyseffekter og forhåndsvisning af symboler i forskellige nuancer.
Skærm med Icon Composer.
Og med den helt nye Icon Composer-app får både udviklere og designere mulighed for at skabe visuelt fængende appsymboler, som styrker appens identitet.

Foundation Models-framework

Med Foundation Models-frameworket kan udviklere anvende Apple Intelligence til at give brugerne nye, intelligente oplevelser, der også er tilgængelige, når de er offline, og som beskytter deres data ved hjælp af gratis AI-interferens.
Frameworket har indbygget understøttelse af Swift, så udviklere nemt kan få adgang til Apple Intelligence-modellen med kun tre linjers kode. Frameworket giver mulighed for at indsnævre det indhold, der genereres, bruge eksterne værktøjer og meget mere, så det er nemmere end nogensinde at implementere generative funktioner direkte i en eksisterende app. For eksempel bruger Automattic frameworket i sin dagbogsapp Day One til at levere intelligente funktioner til brugerne med fokus på anonymitet.
“Foundation Models-frameworket har bevirket, at vi har tænkt i helt nye baner omkring, hvad der er muligt, når man skriver dagbog,” siger Paul Mayne, ansvarshavende for Day One hos Automattic. “Nu kan vi forene intelligens og anonymitet på måder, som for alvor kommer brugerne til gode.”
iPhone 16 Pro viser en skærm fra dagbogsappen Day One med en række skriveforslag.
Automattic bruger Foundation Models-frameworket i deres dagbogsapp Day One til at levere intelligente funktioner til brugerne med fokus på anonymitet.

Xcode 26

Xcode 26 er spækket med intelligente funktioner og oplevelser, som kan hjælpe udviklere med at føre deres idéer ud i livet.
Udviklere kan tilknytte store sprogmodeller direkte i kodeoplevelsen og skrive kode, tests og dokumentation, programmere et design, rette fejl og meget mere. Xcode har indbygget understøttelse af ChatGPT, og udviklerne kan nu bruge API-nøgler fra andre leverandører eller køre lokale modeller på deres Mac med Apple-chip, så de kan vælge den model, der passer bedst til deres behov. Udviklere kan begynde at bruge ChatGPT i Xcode, uden at de behøver oprette en konto, og abonnenter kan tilknytte deres konti, så de får adgang til flere anmodninger.2
En ChatGPT-skærm vises på 16" MacBook Pro.
Xcode 26 har indbygget understøttelse af ChatGPT, og udviklerne kan nu bruge API-nøgler fra andre leverandører eller køre lokale modeller på deres Mac med Apple-chip, så de kan vælge den model, der passer bedst til deres behov.
Coding Tools hjælper udviklere med at holde koncentrationen og være mere produktive i deres arbejde. Fordi Coding Tools er tilgængeligt hvor som helst i en udviklers kode, kan det komme med forslag til handlinger som f.eks. at genere et preview eller en playground eller løse et problem. Desuden kan det håndtere bestemte anmodninger om andre opgaver direkte i konteksten.
En Coding Tools-skærm vist på 16" MacBook Pro.
Coding Tools hjælper udviklere med at holde koncentrationen og være mere produktive, når de udfører opgaver som f.eks. at skrive tests og dokumentation, foretage fejlfinding eller forstå typekonverteringer.
Xcode 26 har yderligere funktioner, som kan hjælpe udviklere med at bevare fokus og være produktive. Dette omfatter f.eks. en redesignet navigationsoplevelse, forbedringer af lokaliseringskataloget og forbedret understøttelse af Stemmekontrol til at diktere Swift-kode og navigere i Xcode-grænsefladen kun via stemmen.

App Intents

Med App Intents kan udviklere integrere deres apps handlinger og indhold helt i systemoplevelserne på tværs af platforme, herunder Siri, Spotlight, widgets, betjeningsfunktioner og meget mere.
Fra i år begynder App Intents at understøtte visuel intelligens. Det betyder, at apps kan vise visuelle søgeresultater i oplevelsen med visuel intelligens, så brugerne kan gå direkte til appen fra resultaterne. For eksempel benytter Etsy visuel intelligens til at forbedre brugeroplevelsen i sin iOS-app ved at gøre det hurtigere og mere intuitivt at finde varer og produkter.
“Hos Etsy er vores opgave at skabe en gnidningsfri forbindelse mellem kunder og kreative iværksættere rundt om i verden, som tilbyder ekstraordinære varer – mange af dem er svære at beskrive. Muligheden for at tilbyde kunderne visuel intelligens direkte på deres iPhone er et kæmpe fremskridt. Det gør det nemmere og hurtigere end nogensinde for kunderne at finde, lige det de leder efter, og samtidig støtte små virksomheder direkte,” siger Rafe Colburn, CTO for Etsy.
Med visuel intelligens kan apps som Etsy forbedre brugeroplevelsen ved at gøre det hurtigere og mere intuitivt at finde varer og produkter.

Swift 6.2

Swift 6.2 introducerer stærke funktioner, der forbedrer ydeevnen, samtidigheden og funktionaliteten med andre sprog som C++, Java og JavaScript. Og nu leverer Swift 6.2 i samarbejde med open-source-fællesskabet understøttelse af WebAssembly.
Med udgangspunkt i Swift 6’s strenge samtidighedstjek forenkler Swift 6.2 processen med at skrive kode baseret på singlethreading. Udviklere kan nu konfigurere modeller eller individuelle filer, så de som standard kører på hovedaktøren og ikke kræver brug af yderligere kommentarer.

Containerization-framework

Med Containerization-frameworket kan udviklere lave, downloade eller køre Linux-containerbilleder direkte på Mac. Det er baseret på et open source-framework, som er optimeret til Apples chip og giver sikker isolering mellem containerbilleder.
En Containerization-framework-skærm vises på 16" MacBook Pro.
Med Containerization-frameworket kan udviklere lave, downloade eller køre Linux-containerbilleder direkte på Mac.

Værktøjer og ressourcer til spil

Game Porting Toolkit 3 giver udviklere opdaterede værktøjer til at evaluere og profilere deres spil. Udviklere kan nu tilpasse Metal Performance HUD og få information og vejledning på skærmen, så de kan optimere grafikkoden og opnå bedst mulig ydeevne i evalueringsmiljøet. Og desuden kan udviklere bruge Mac Remote Developer Tools for Windows til at lave Mac-spil på en ekstern Mac i eksisterende arbejdsgange.
Game Porting Toolkit 3 giver udviklere opdaterede værktøjer til at evaluere og profilere deres spil.
Metal 4 er designet specielt til Apples chips og baner vejen for den næste generation af spil på Apples platforme med understøttelse af avanceret grafik og maskinlæringsteknologier.
Udviklere kan nu køre interferensnetværk direkte i deres shaders, så de kan beregne belysning, materialer og geometri og dermed opnå meget realistiske visuelle effekter i deres spil. MetalFX Frame Interpolation genererer et midlertidigt billede for hver to inputbilleder for at opnå bedre og mere stabile billedhastigheder, og MetalFX Denoising muliggør sporing af både stråler og baner i realtid i selv de mest avancerede spil.
Med Metal 4 kan udviklere nu køre interferensnetværk direkte i deres shaders, så de kan beregne belysning, materialer og geometri og dermed opnå meget realistiske visuelle effekter i deres spil.
Appen Apple Games giver brugerne en ny og komplet platform til alle deres spil og de venner, de spiller dem sammen med på iPhone, iPad og Mac. Udviklere får også en ny dedikeret app, som hjælper med at engagere deres eksisterende brugere, der elsker spil, og tiltrække nye.
Udfordringer giver brugerne en ny måde at konkurrere med vennerne på og dyste om at få den højeste score, så selv singleplayer-spil bliver til en social oplevelse. Udviklere, som har Game Center-resultatlister for deres spil, kan nemt tilføje udfordringer, så brugerne får endnu flere muligheder for at samle en gruppe, kåre en vinder og arrangere omkampe.
Game Overlay skaber mere engagement i spillet ved at integrere Game Center-funktioner direkte i gameplayet. Brugerne kan få vist deres næste milepæl og de seneste scorer og se, hvilke venner der spiller for øjeblikket. På den måde bliver det nemt at starte en chat – helt uden at forlade spillet. Brugerne kan også tilpasse indstillinger og få vist de nyeste events i apps, så de kan danne sig et overblik uden at miste momentum.
Game Overlay skaber mere engagement i spillet ved at integrere Game Center-funktioner direkte i gameplayet.
Administrerede baggrundsressourcer gør det nemmere for udviklere at tilbyde hosting af ressourcer, så de har fuld kontrol over, hvordan deres app eller spil downloader ressourcer. Udviklere kan selv agere vært eller vælge at bruge Apple-hostede baggrundsressourcer, hvor Apple fungerer som vært. Alle Apple Developer Program-medlemskaber inkluderer en Apple-hostingkapacitet på 200 GB i App Store. Apple-hostede baggrundsressourcer kan indsendes separat fra en appversion.

Værktøjer, som hjælper med at beskytte børn online

Udviklere kan bruge en række forskellige værktøjer til at sikre, at børn får en god, berigende og relevant oplevelse i deres apps – herunder børnesikring og Sensitive Content Analysis-frameworket – for at håndhæve sikkerhed for børnene og sikre anonymitet. Med udgangspunkt i disse eksisterende værktøjer kan udviklere bruge den nye API Declared Age Range til at levere aldersrelevant indhold baseret på en brugers aldersgruppe. Når udviklere anvender denne API, kan forældre give deres børn tilladelse til at angive deres aldersgruppe, uden at det er nødvendigt at oplyse fødselsdato eller andre følsomme oplysninger, så udviklerne får mulighed for at skræddersy oplevelsen ud fra alderen. Funktionen er baseret på anonymitet: Data om aldersgruppe deles kun, hvis forældrene giver tilladelse til det, og de kan når som helst deaktivere deling.

Nye funktioner for App Store Accessibility og App Store Connect

Nye mærkninger om tilgængelighed for App Store-produktsider hjælper brugerne med at fastslå, hvilke tilgængelighedsfunktioner en app eller et spil understøtter, før de downloader.
Udviklere kan nu dele information i App Store Connect om, hvad deres app eller spil understøtter, f.eks. om det inkluderer VoiceOver, Stemmekontrol, Større tekst, Tekster m.m. Der vises en mærkning om tilgængelighed på appens produktside, som gælder specielt for hver enkelt platform, den understøtter. Udviklere kan også tilføje en URL på appens produktside i App Store, som dirigerer brugerne videre til et website med flere oplysninger.
En skærm med mærkning om tilgængelighed vises på 16" MacBook Pro og iPhone 16 Pro.
Mærkninger om tilgængelighed for App Store-produktsider hjælper brugerne med at fastslå, hvilke tilgængelighedsfunktioner en app eller et spil understøtter, før de downloader.
App Store Connect-appen i iOS og iPadOS er blevet opdateret, så udviklere nu kan se TestFlight-skærmbilleder og feedback om nedbrud samt modtage push-notifikationer, når betatestere kommer med feedback. API’en App Store Connect understøtter disse forbedringer og giver nu udviklere mulighed for at lave webhooks, så de kan få opdateringer i realtid, og den understøtter også Apple-hostede baggrundsressourcer og Game Center-konfiguration.
Tilgængelighed
Dagens opdateringer supplerer den stadig voksende samling af intelligente og effektive værktøjer og teknologier, som Apple tilbyder udviklere. De angivne Apple Intelligence-funktioner kræver en understøttet enhed. Understøttede enheder inkluderer alle iPhone 16-modeller, iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max, iPad mini (A17 Pro) og iPad og Mac-modeller med M1 og nyere, der har Apple Intelligence aktiveret. Siri og sproget på enheden skal være indstillet til samme understøttede sprog: engelsk, fransk, italiensk, japansk, koreansk, kinesisk (forenklet), portugisisk (Brasilien), spansk eller tysk. Sidst på året kommer der flere sprog til. Det drejer sig om dansk, hollandsk, kinesisk (traditionelt), norsk, portugisisk (Portugal), svensk, tyrkisk og vietnamesisk. Læs mere på apple.com/dk/apple-intelligence. Funktioner og egenskaber kan blive ændret. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle sprog, og tilgængeligheden kan variere på grund af lokal lovgivning. Få mere at vide om tilgængelighed på apple.com/dk.
Alle disse funktioner kan testes fra og med i dag gennem Apple Developer Program på developer.apple.com, og en offentlig betaversion vil være tilgængelig gennem Apples Beta Software Program næste måned på beta.apple.com.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

  1. Tilgængelig på Apple TV 4K (2. generation og nyere).
  2. ChatGPTs politikker vedrørende brug af data er gældende. Læs mere på openai.com/policies/usage-policies.

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36